top of page

EN DEJLIG TUR TIL 

PINK CUP LANDSFINALEN

Beretning af Bodil Hertzum fra Pink Cup landsfinalen 

Rikke Haurvig og jeg vandt jo henholdsvis A og B rækken til Pink Cup turneringen i vores dameklub. Vi drog derfor afsted til det Sønderjyske sammen med Tina, der var coach og chauffør for os på turen.

 

Dagen før landsafslutningen spillede vi den dejlige bane nær Aabenraa i skønt vejr - scorede rimeligt, og tog os tid til at nyde udsigten over Diernæs bugt (man kunne se Fyn).

Vejrudsigten var også god for fredag - den dag vi skulle i kamp med 39 andre klubber om at vinde landspokalen. Men vejrguderne havde IKKE set vejrudsigten - det skiftevis småregnede, styrtregnede og var tørvejr. Greenene var skiftevis langsomme og hurtige - ofte lidt modsat af hvad vi troede. Men det var jo ens for os alle, så det var bare om at bevare det gode humør. Det var heldigvis let, for vi spillede i bold med et par søde damer fra Holmsland Klit.

 

Resultatet var egentlig ok - specielt for Rikke:

  • længste drive

  • nærmest pinden i 2. slaget hul 12

  • nr 2 i A-rækken.

(Det er Rikke, der sidder med 3 præmier som nr 3 fra højre på billedet ovenfor).

 

I holdturneringen fik vi tilsammen 40 point - det samme som 3., 4., 5. og 6. pladsen. Men dårligere de sidste 6 huller.

 

Og så gik turen hjemad - efter lidt problemer. Tina havde nemlig været i Tyskland for at få lidt billig sodavand. Så bagsædet blev noget fyldt med alle præmierne oveni.

On-site rapport: Bodil Hertzum 

bottom of page